TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fabrice Souloy udelukket i 10 år

af | Nyheder

Den svenske Overdomstol i regi Svensk Travsport har behandlet appellen i dopingsagen omkring Un Mec d’Heripre i Elitloppet 2016, og har skærpet dommen fra et års udelukkelse af træneren Fabrice Souloy  til 10 års udelukkelse.

Fabrice Souloy

I fjor blev Fabrice Souloy idømt et år udelukkelse samt en bøde på 1 million SEK for at have dopet Un Mec d’Heripre med kobolt i forbindelse med starten i Elitloppet 2016.

Såvel Souloy som Svensk Travsport appellerede dommen til Overdomstolen, der nu har færdigbehandlet sagen og skærpet straffen til Souloy, således han er udelukket fra at have trænerlicens etc. i 10 år, ligesom han heller ikke må opholde sig på en svensk travbane – dette kan forventes udvidet til at omfatte alle væddeløbsbaner i de lande, der er tilsluttet UET.

I fjor blev Fabrice Souloy idømt en udelukkelse på 10 år af norsk travsport i en lignede dopingsag, der omfattede fire heste, der alle var testet positivt med Kobolt på Oslo Grand Prix-dagen – 14 dage efter Elitloppet med Un Mec d’Heripre.

Den svenske dom, der kan læses i fuld udstrækning på dette link er inappellabel – klik her

Det franske centralforbund idømte Fabrice Souloy en udelukkelsesdom på et år fra december 2016, men har efterfølgende ikke udstedt noget nyt trænerlicens til ham.

Hans træningsvirksomhed har dog kørt videre med svogeren Philippe Brillard som licenseret træner.