TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Får Moni Maker en Hambletonian-vinder?

af | Nyheder

Verdens måske bedste hoppe gennem tiderne, Moni Maker har ikke hidtil været den store plusvariant i avlen, men det kan være at hun med sit 10. føl, International Moni – der har Love You – som fader, har lavet en virkelig tophest.

International Moni sæsondebuterede i nat på Mohawk-banen i Canada med sejr i en af to indledende afdelinger til The Goodtimes Stake, hvor finalen køres lørdag den 17. juni.

Moni Maker, der vandt 5.6 mio dollars og satte rekord 1.09.7, anses for at være en af verdens bedste hopper gennem tiderne,

International Moni, der trænes af Frank Antonacci, køres af Scott Zeron, og på en god afslutning efter 1.07.5/500 m fangede parret Guardian Angel Ås (Archangel) med Brett Miller og vandt i 1.10.8.

Som 2-åring startede International Moni 12 gange og vandt en enkelt sejr – det var The International Stallion Stakes på The Red Mile, hvor den satte sin rekord 1.10.3.

International Moni er Moni Makers mest vindende afkom med 170.000 dollars.

Den anden afdeling i Goodtimes blev vundet af svenskejede Enterprise (Chapter Seven) med David Miller, der førte fra start til mål og vandt i 1.10.3.

Det var femte start og femte sejr til Enterprise, der efterhånden ligner et virkelig godt bud på en Hambletonian-hest.

Den store forhåndsfavorit til The Hambletonian Stake, Walner har endnu ikke startet i år.

For en måned siden var den i en Qualifier på The Meadowlands, hvor den præsterede 1.10.3, men blev så syg, og derfor har sæsondebuten været udsat