TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Får Meadowlands sit casino?

af | Nyheder

Engang var den verdens største travbane og afviklede løb stort set hver eneste dag – i dag er der blot to ugentlige løbsdage på The Meadowlands-banen i New Jersey. Banen er udkonkurreret af travbanerne i nabostaterne New York og Pennsylvania, der har haft casinoer i flere år – og hvorfra en del af spilleindtægterne går til væddeløbspræmier.

Nu ser det imidlertid ud til at lysne or The Meadowlands og dens ejer, Jeff Gural.

Jeff Gural - tæt på at få sin drm om et casino på The Meadowlands opfyldt. Lisa Photo

Jeff Gural – tæt på at få sin drm om et casino på The Meadowlands opfyldt. Lisa Photo

En lang kamp mod New Jerseys guvernør, Chris Christie ser ud til at være vundet.

Christie har i mange år holdt hånden over spillebyen Atlantic City, mendet ser ser det ud til at være forgæves.

Det ene store hotel og spillecasino i byen er gået konkurs.

Det er lettere for folk fra millionbyen New York at tage til f.eks. Yonkers Raceway eller ind til Pocono Downs i Pennsylvania end at drage til Atlantic City.

Denne udvikling har samtidig medført, at Staten New Jersey er gået glip at millionindtægter i skatter på grund af Christies forkærlighed for Atlantic City.

Men nu er han tvunget i defensiven.

Andre politikere bakker nu op omkring et eller flere spillecasino i det nordlige New Jersey, hvor The Meadowlands ligger.

Da Jeff Gural for nogle år siden gik ind og reddede The Meadowlands fra lukning havde han en plan.

En plan om at få et casino til banen.

Han byggede en ny tribunebygning, hvor staldene lå – med det ene formål at gøre The Meadowlands klar til en ny fremtid.

Og nu ser det ud til at Gural får belønning for sin 100 millioner dollars investering.

Hard-Rock-MeadowlandsSamme med casino-kæden Hard Rock Casino kunne han i går præsenterer planerne for et nyt spillecasino på The Meadowlands.

Man forventer, at et sådant casino alene vil kunne genere 400 millioner dollars i skatter til Staten New Jersey årligt.

Og det er noget politikere kan lide at høre.

Samtidig kan projektet, når det er fuldt udbygget, give arbejde til 5.000 personer!!

Det er nok en tilfældighed, men der vil i det nye casino være 5.000 spillemaskiner (!!) samt 200 spilleborde, 10 restauranter samt 4 barer. Desuden skal der indrettes New Jersey Rock’ens Hall of Fame, et underholdningsteater m.m.

Ikke mindst vil casinoet betyde flere penge i væddeløbspræmier ligesom hele hesteindustrien i New Jersey vil få et boost.

Og hvornår vil alt dette så sket?

Gural og hans partnere håber på, at man allerede til efteråret kan gennemføre en folkeafstemning omkring casino-spørgsmålet.

Bliver det – som forventet – vedtaget, så kan der allerede fra efteråret 2016 være dele af et casino i gang på The Meadowlands.

Og så får hele amerikansk travsport et boost, der vil noget!!