TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Får Fossa revanche fra Kriterium?

af | Nyheder

Der er lagt op til en forrygende revanche fra Dansk Trav Kriterium, når landets bedste 3-åringer mødes i Grand Circle Championatet på Billund Trav tidligt lørdag eftermiddag.

Allerede klokken 11.30 går starten til dagens 1. løb på Billund Trav og hovedløbet, Grand Circle 3 års Championatet køres som 6. løb med start klokken 13.17.

Og hvem vinder førstepræmien på 150.000 kroner?

I Dansk Trav Kriterium for små 14 dage siden var det Morten Juul-trænede First Blood med Birger Jørgensen, der sejrede sikkert efter et rygløb på Gordon Dahl-trænede Fossa med Steen Juul.

En tredje af feltets forhånds favoritter, Hans Ulrik Kristensen-trænede Frederik med Knud Mønster galoperede efter 900 meters kørsel, men blev ikke diskvalificeret før efter målgang – den var nummer fem over mål.

Nu er der i dag lagt op til en forrygende revanche, som vi tror, at Fossa vinder. Sidst den nævnte trio startede på Billund Trav vandt Fossa legende let i ny banerekord 1.13.4a/1900 m foran First Blood i 1.13.5 og Frederik i 1.13.7.!

I dag må vi undvære Rene Kjærs tips på derby25, men til gengæld har spilleselskabet lavet et godt tilbud til Trio-spillerne i 4.løb på Billund Trav med start klokken 12.35.

Her får man dobbelt op på sin gevinst, hvis kuponen er spillet hos Derby25 – læs mere på dette link klik her

Baneprogrammet kan hentes på dette link – klik her

Og læs hvad trænere og kuske mener om chancerne i løbene på Billund Trav – klik her