TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Får Færgemanden revanche?

af | Nyheder

Den 1. april kom Årets Hest 2017, Dontpaytheferryman ud for et overraskende nederlag til Northern Charm på Charlottenlund Travbane. På søndag mødes duoen i Pay Dirts Mindeløb på Skive Trav.

Der er lagt op til et spændende gensyn med Dontpaytheferryman (Cantab Hall) med Birger Jørgensen og dens besejrer, Northern Charm (Muscle Hill) med Christian Lindhardt i søndagens Pay Dirts Mindeløb på Skive Trav.

Northern Charm med Christian Lindhardt vinder foran Dontpaytheferryman med Birger Jørgensen. Foto Martin Timm Holmstav

De to fine 3-åringer sæsondebuterede begge i et udtagelsesløb til Breeders Course på Charlottenlund Travbane den 1. april, og fra sit udvendige startspor kunne Northern Charm skyde til spids og føre hele løbet til sikker sejr i 1.16.2a/2000 m foran Dontpaytheferryman i 1.16.3.

På søndag er rollerne byttet om – i hvert fald når det gælder startsporene, for her starter Northern Charm fra spor 3 og Dontpaytheferryman fra spor 6.

Der kommer i alt syv heste til start i løbet, der har 60.000 kroner i førstepræmie.