TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Får Charly du Noyer revanche?

af | Nyheder

På Vincennes er der i eftermiddag lagt op til et nyt møde mellem tophestene Charly du Noyer og Carat Williams i Criterium des 5 Ans med en samlet præmiesum på 240.000 Euro – 1.8 mio. kroner.

Charly du Noyer . Arkiv foto Gerard Forni

Kan Charly du Noyer (Ready Cash) score hat-trick og vinde Criterium des 5 Ans også.

Så har han vundet de tre store franske Criterium-løb!

Charly du Noyer med Yoann Lebourgeois er en af favoritterne til eftermiddagens storløb, der køres som 5. løb med start klokken 16.15, men han er ikek favoritten!

For det er Carat Williams (Prodigious) med David Thomain, der har vundet sine fire sidste starter. Senest i Prix Jockey forrige mandag, hvor Charley du Noyer bkevb henvist til andenpladsen.

Carat Williams har virkelig udviklet sig inden for det sidste år, og har nu startet 30 gange og vundet 16 sejre. Med 632.240 Euro er han kun overgået i årgangen af Charly du Noyer med 698.590 Euro.

Carat Wlliams har således været et godt køb, idet han som åring blev solgt på Arqana Trot-auktione for 21.000 Euro!!

Carat Williams – arkiv foto Gerard Forni

Han er mest vindende søn efter Prodigious – kun overgået af hoppen Vision Intense, der især klarede sig fornemt i monte-løb, og som tjente 884.300 Euro.

Criterium des 5 Ans er hovedløbet på Vincennes i eftermiddag, men der afvikles også fire Gruppe II-løb- heriblandt Prix Victor Regis for de bedste 3-årige hingste og Prix Uranie for de bedste 3-årige hopper.

DanToto har spil til hele løbsdagen på Vincennes, der indledes klokken 13.35.