TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Få forskellige avlshingste i amerikansk Breeders Crown

af | Nyheder

Når man ser på anmeldelseslisterne til Breeders Crown-løbene, der skal køres i slutningen ad denne måned på Mohawk-banen i Canada, er det påfaldende så få avlshingste, der er repræsenteret i 2-årsløbene.

Der blev anmeldt i alt 41 2-årigere travere til de to Breeders Crown-løb for denne aldersgrænse, og mellem dem er der blot 9 forskellige avlshingste som fædre.

Chapter Seven og hans søn Walner tegner sig alene for 18 af de 41 afkom, mens Muscle Hill og hans søn, Tactical Landing tilsammen er repræsenteret med 12 afkom.

Det vil sige, at 30 ud af 41 afkom kommer fra to hingste!

I hoppeafdelinger, hvor der er 23 anmeldelser, er der kun tre avlshingste, der er repræsenteret – Walner med 15, Tactical Landing med 6 og Muscle Hill med 2.

Bredere er det hos hingste, hvor der er 18 anmeldelser, og de har følgende avlshingste som fader:
International Moni 4
Muscle Hill 4
Chapter Seven 3
Walner 3
Muscle Mass 2
Cantab Hall 1
Nuncio 1

Den eneste avlshingst, der repræsenteret nyt blod i amerikansk traveravl i denne samling, er Love You-sønnen International Moni.