Steen Juul har modtaget invitation til at starte Extreme i Ulf Thoresens Grand International på Jarlsberg–banen i Norge.
Ulf Thoresens Grand International køres søndag den 11. juli og har en førstepræmie på 550.000 SEK – løbets distance er 2100 meter auto.
Extreme med Steen Juul er blandt de indbudte, der allerede nu har accepteret invitationen – det samme gælder for Ghazi BR med Bo Westergaard.
Det er årets største weekend for Jarlsberg-banen, der fredag har finale i hingsteafdelingen Jarlsberg Grand Prix for 4-åringer, lørdag for hoppeafdelingen i Jarlsberg Grand Prix og søndag med Ulf Thoresens Grand International.
Kilde trav365.no