TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Extrem(e) magtdemonstration

af | Nyheder

Extreme overlegen i Tuborg Jydsk 4-årings Grand Prix efter føring fra start til mål.

Set i bakspejlet blev dette Ã¥rs udgave af Jydsk 4-Ã¥rings Grand Prix en “kedelig” affære med Extreme (Chokolatier) og Steen Juul i føring hele vejen, men der var masser af dramatik bÃ¥de før start, hvor en uregerlig Emoji hurtigt forsvandt ud af løbet – og under selve løbet, hvor E Type Cash aldrig kom med fra start og siden hen galoperede pÃ¥ bagerste langside som en slÃ¥et hest.

Foto: Ole Hindby

Den ventede dyst mellem tre af årgangens allerbedste heste udeblev således helt.

René Kjær satsede offensivt fra start med Eik Hindø og fik ryg på Extreme, der uden problemer forsvarede sit inderspor og så var løbet reelt afgjort.

Eric The Eel havnede som første hest i andet spor, men blev ud på sidste omgang afløst af Enjoy The Game, mens E Type Cash samtidig blev sendt afsted i tredje spor efter en rolig indledning.

Efter 18-tempo den første kilometer blev tempoet for alvor skruet i vejret på bagerste langside, hvor E Type Cash kæmpede en forgæves kamp i tredje spor og pludselig galoperede umotiveret.

Med Extreme vandt Steen Juul sin 10. sejr i Jydsk 4-Ã¥rings Grand Prix! Foto: Ole Hindby

Rundt sidste sving galoperede Enjoy The Game pludselig og Eric The Eel kom i en god afslutning, men havde for langt frem til Extreme, der sejrede helt overlegent i tiden 1.4,9a/2360 meter – ensbetydende med ny løbs- og banerekord pÃ¥ JVB.

Eric The Eel sluttede på andenpladsen foran outsideren Epicwildfire M T, der leverede en fin afslutning.

-En fantastisk hest med en fantastisk teknik og en forståelse for det hele. Han gør hvad han skal hver gang og det er en taknemmelig opgave at køre ham, sagde Steen Juul til Fast Track efter sejren.

-Jeg havde lidt i hovedet da jeg valgte sporet, at køre til spids. Der er ingen, der kan tage en længde på ham, og hvis der var en hest, der skulle gå udvendig for ham og slå ham til slut, skulle det være en overhest.

Extreme er opdrættet af Bjarke Thomsen og ejes af Stald Cosmopolitan alias John Sørensen, Thomas Kofod, Klaus Overskov og Peter B. Wilhelmsen, som købte hesten på Derbyauktionen i 2017 for 150.000 kroner + moms.

Kredsen omkring Extreme efter sejren. Foto: Ole Hindby