TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Extreme er klar!

af | Nyheder

Dansk travsports største internationale stjerne, Extreme er kommet godt over den skade, han pådrog sig i maj måned og er klar til at genoptage løbskarrieren.

Extreme med Steen Juul .Foto Burt Seeger

-Extreme er i princippet startklar, men vi venter med at starte ham til vejret og banerne bliver bedre, fortæller Steen Juul.

-Han er kommet sig fint oven på skaden og den efterfølgende behandling og har trænet regelmæssigt. Jeg har haft ham med på Skovbo, hvor Extreme har gået intervaller på lige-ud-banen, og det klarer han fint.

-Jeg glæder mig til at starte Extreme igen, men som sagt så skal vejr og baner være bedre før han skal starte igen, slutter Steen Juul.

Extreme har ikke startet siden den 7. maj, hvor han besatte en andenplads i Paralympiatravet bag Who’s Who.

Extreme var inviteret til at starte i Elitloppet 2022 den 29. maj, men i ugen op til måtte han slettes på grund af en skade.