TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Expo Wise As fanget på stregen

af | 1. nov 2023 | Nyheder

Der bliver alligevel spænding om udfaldet i finalen i Gran Premio Orsi Mangelli efter storfavoritten Expo Wise As med Alessandro Gocciadoro måtte dele sejren med staldkammeraten Edy Girifalco Gio med Santo Mollo.

Expo Wise As og Edy Girifalco Grif løber dødt løb i 1. indl. afdeling i Gran Premio Orsi Mangelli.

Der var lagt op til en paradegang for den italienske Derbyvinder Expo Wise As (Ready Cash) i den første indledende afdeling af Gran Premio Orsi Mangelli på Vinovo-banen i Torino.

Fra sit startspor i anden række kom Expo Wise As godt igennem og efter 600 meters kørsel havde Gocciadoro fremme udvendigt på den førende.

Ind i opløbet trak Expo Wise As fra feltet, men det så ud som om den ikke var helt fri i travet, og bagfra dukkede Edy Girifalco Gio (Victor Gio) op og den fangede Expo Wise As akkurat på stregen!

Dødt løb i 1.12.2a/1600 m – og Expo Wise As er ikke den samme store favorit som han lå til at blive i finalen.

Udover Expo Wise As og Edy Girifalco Gio fik Gocciadoro også Eolo Jet (Wishing Jet), der var nummer fire og Eva Kant Gio (Vivid Wise As) nummer fem med til finalen.

På tredjepladsen sneg Maura Baroncini-trænede East Asia (Ready Cash) sig ind.

Mere drama i anden afdeling, hvor favoritten Ector Francis (Nad al Sheba) med Di Nardo hurtigt sad i spids, og den holdt sig foran hele vejen til mål.

Den blev efterfølgende diskvalificeret for en trængning undervejs og så gik sejren til Ehlert Par (Ruty Grif) med Antonio di Nardo i 1.12.9a/1600 m – den trænes af A. Shmidra – nummer to blev Etereo Jet (Igor Font) fulgt af Ernest Jet (Oasis Bi), Eminen Font (Ringostarr Treb) og Event Horizon (Daguet Rapide).