Henrik Thomsen-trænede Excuse Me med Jörgen Sjunnesson havde ikke noget imod det opskruede tempo som spidshestene anlagde i 8. løb på Jägersro, og kunne gå frem i opløbet til sikker sejr i 1.11.8a/1640 m.
Efter 1000 meters kørsel med Kroatia Boko med Thomas Uhrberg som førende med Thai Sansa med Nicklas Korfitsen udvendigt var tempoet i 8. løb 1.10.2
Her sad Excuse Me med Jörgen Sjunnesson perfekt placeret i andet par udvendigt!
Midt i opløbssvinget trak Sjunnesson Solveig K. Hansens 6-årige hoppe ud tik angreb, og ned gennem opløbet fik Excuse Me (Zola Boko) overtaget og kunne gå til sikker sejr i fine 1.11.8a/1640 m – 40.000 SEK, mens Bo Westergaards Thai Sansa akkurat på målstregen måtte se sig slået af Spinal Tap med Stefan Persson – begge i 1.12.0.
Selv om Excuse Me kom med to andenpladser i de sidste starter var tilliden til hende ikke stor – i V64-spillet var hun kun spillet på 5%, og vinderodds var 14.57.
I øvrigt havde ingen 6 rigtige i V64-spillet – jackpot overføres til torsdag.
For Nicklas Korfitsen blev det lidt af en øv-dag, selv om han var nummer to og tre med de to heste han startede fra Bo Westergaard-stalden.
Thai Sansa blev fanget lige på målstregen og slået til en tredjeplads, men endnu mere ærgerligt var det med Zaffiro Jet i 4. løb.
Her kørte Nicklas Korfitsen med Zaffiro Jet om føringen med Orkan von Haithabu med Adrian Kolgjini.
Kolgjini kom fra startspor 7 og skar ned over Korfitsen midt i første sving og ramte forbenene på Zaffiro Jet, der tog et par galopspring, men herefter satte sig i trav.
Det kostede Adrian Kolgjini 1.000 SEK i bøde, men blev også afgørende for løbets udfald.
Havde Kolgjini kørt reglementeret, var han blevet i andet spor – og så havde Zaffiro Jet fået spids og med stor sandsynlig kontrolleret løbet til mål.
Nu sad Orkan von Haithabu og fik Zaffiro Jet udvendigt på sig. I opløbssvinget var Orkan von Haithabu færdig og Zaffiro Jet fik til spids og trak fra feltet ind i opløbet.
Men op mod mål kom mælkesyren – skridtene blev mindre og mindre – og ude i banen kom Red Mile Brodde med Jörgen Sjunnesson i et godt angreb og kunne gå til sejr i 1.13.1a/2140 m foran Zaffiro Jet i 1.13.2 – præmie 20.000 SEK.
En fin andenplads blev det også til Flemming Larsen-trænede Harley Mosebo med Christian Nissen. Harley Mosebo åbnede stærkt i et 2640 meter auto-løb og tog spids, men slap siden til Go for Fun.
Et blev siden lidt af en fælde med 600 meter tilbage, men Christian Nissen fandt vej ud af feltet i opløbssvinget.
Langt ude i banen sluttede Harley Mosebo stærkt af og nåede andenpladsen i 1.15.6a/2640 m – præmie 17.500 SEK bag vinderen Walk of Life med Dante Kolgjini i 1.15.4.
Udover Excuse Me blev det også til sejr til en anden danskfødt hest, Gucci Shadow (Quite Easy), der i sin anden start for sin nye træner Patricia van der Meer, kunne vinde i 1.17.6/2140 m med Martin de Haan i sulkyen.
Det var i øvrigt opdrættersejr nummer 10 i november måned for Niels Jørgen Jensen, Stutteri Shadow.