TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Evigtunge Jean Pierre Dubois

af | Nyheder

Siden i lørdags har 76-årige Jean Pierre Dubois kørt travløb på tre baner og har kørt lige over 1.750 kilometer på landevejen. Men det er da også gået meget godt.

76 år er ingen alder for Jean Pierre Dubois, der den 4. juli har fødselsdag næste gang.

Jean Pierre Dubois – er i topform arkivfoto Gerard Forni.

Lørdag, søndag og mandag var han til start i tre travløb på lige så mange forskellige baner, så han har nødt til at køre lidt over 1.750 kilometer for at deltage i løbene.

Lørdag indledte Jean Pierre Dubois sin tre-dages ”tour de force” med at køre til Victoria Park i Wolvega i Holland.

Her startede han den tyskregistrerede 3-åring, Classic Connection (Love You) i et kvalifikationsløb til Breeders Course.

Classic Connection besatte en andenplads i 1.14.4a/2100 m efter den sikre vinder, Hambo Transs R (Love You) med Hugo Langeweg Jr., der vandt i 1.14.2.

Søndag var Jean Pierre Dubois tilbage i Frankrig og startede den ligeledes 3-årige Erabella Madrik (Reay Cash) på græsbanen, Rambouillet og det blev til sejr.

Også i dag, mandag kom den levende trav-legende Jean Pierre Dubois på æresrunde, da han vandt med den ligeledes 3-årige Extra Royal (Sam Bourbon) på banen i Caen i Normandiet.

Nu ser det dog ud til at den friske 76-årig tager et par fridage for løbene, for Dubois er ikke anmeldt som kusk til nogle heste de nærmeste dage.