TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Eventyret med C D fortsætter

af | Nyheder

Sent fredag eftermiddag vandt danske C D med Christophe Martens en let sejr på Cagnes sur Mer ved den franske Middelhavskyst.

Efter en fin rejse i anden par udvendigt kunne gæstekusken, Christophe Martens bringe Stald CDs C D til en sikker sejr i Prix de Bordeaux på Cagnes sur Mer.

Vindertiden blev så flot som 1.12.9/2925 meter, hvad der kunne have været en dansk rekord hvis ikke Uza Josselyn havde løbet 1.12.4 – eller hvis løbet havde udskrevet over en distance, der var 75 meter længere.

Så ville Aishas Simonis 1.14.5 have været fortid.

C D, der gav vinderodds 3,10 og pladsodds 1,80, fik 17.750 Euro i førstepræmie – det er 132.000 kroner.

Dermed har hun nu tjent i alt 263.056 Euro eller 1.95 millioner kroner – heraf er de 1.2 millioner kroner tjent i Frankrig.

26 gange har CD startet fra Jean Michel Bazires stald – 7 gange er det blevet til sejr.