Even Steven – helbroder til tophopperne Red Rose America og Laurel America, – vandt onsdag aften på Jägersro sin træner Joakim Løvgren.

Efter et løb i inderbanen kunne Joakim Løvgren i opløbet sende Even Steven frem i angreb.
Foran havde Umami Face med Lutfi Kolgjini og Spider G G med Christoffer Eriksson taget en ordentlig dyst de sidste 600-700 meter, og Even Steven havde let ved at gå forbi til sejr i 1.16.9/2640 m – præmie 30.000 SEK.
Det var anden sejr i fem starter til Even Steven, der ejes af opdrætteren, Panamera Racing samt We Do Strategy ApS.
Det er foreløbig blevet til 81.260 SEK.
Søren Boel med Il Commandante var spillet til favorit i løbet, men den galoperede to gange og sluttede uplaceret.
Det blev også til galop for Ken Ecce med Family Dream E T, der startede i 4. løb.