TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Even Steven stærk i sæsondebuten

by | 13. Apr 2022 | Nyheder

Even Steven med Flemming Jensen lignede ikke en vinder ind i opløbet i V86-1, men den danske traver stred sig frem og forbi førende Stenson med Thomas Uhrberg.

Mens Stenson lynstartede og tidligt sad i spids, så var Éven Steven, der som Stenson havde 20 meter tillæg, langsommere fra start, og kom til at gå en tungere vej frem mod målstregen – og sejr.

Selv om Even Steven (Varenne) ikke havde startet siden september måned, så var formen på den 6-årige hingst så fin, at den kunne fange Stenson med Thomas Uhrberg kort før mål og vinde med en halv længde i 1.14.5/2680 m – det gav 60.000 SEK i præmie.

Even Steven kan have været et godt holdepunkt for indehaverne af tre danske V86-systemer, der havde den rigtige kombination.

Det var der i alt 155 systemer, der havde – de tre var altså danske – to spillet hos Derby25 og en hos DanToto – og alle tre systemer kostede mere end 1.400 kroner.

Gevinsten for 8 rigtige blev 116.394 kroner, mens 7 rigtige gav 676 kroner og 6 rigtige 71 kroner.

Det blev til yderligere en plads i toto-rækken i montéløbet, hvor Super Marreh med Sabina Gammelgaard sluttede på en tredjeplads efter at have siddet godt fremme undervejs.

De dansktrænede heste hentede i alt 94.800 SEK i præmier.