Foreløbig er den italienske hingst Zafir Gar Europas hurtigste 2-åring i 2017
Der er endnu ikke kørt så mange løb for 2-åringer i Europa endnu – ja i Frankrig starter de først i august, og i weekenden blev det første svenske 2-årsløb afviklet.
Der er dog fuld fart på løbene for yngste årgang i Italien, og her har hingstenZafir Gar (Varenne) vundet på Agnano-banen i Napoli i 1.15.3a/1600 m og er dermed Europas hidtil hurtigste 2-åring i denne sæson.
Safir Gar overtog tronen fra hoppen Zarna Roc (Filipp Roc), der nogle dage forinden havde vundet i Torino i 1.15.4a/1600 m.
I Frankrig er hingsten Fairyland (Roc Meslois) den hidtil hurtigste vinder i kvalifikationsløbene med tiden 1.15.8/2000 m som den præsterede på banen i Mesley du Maine.