TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Europæisk rekord – 4.7 mio. kroner for åring.

af | Nyheder

På Kolgjini-auktionen fredag aften var der hammerslag på 4.7 millioner kroner for hingsten Aristoteles Face – det eneste svenske afkom efter Chapter Seven i årgangen. Det er den dyreste åring nogensinde solgt på en europæisk travauktion.

Det var en kreds af hesteejere hos Kolgjini med Pontus og Nils Ellerström i spidsen, der stod for hammerslaget 4.7 mio. SEK for hingsten Aistoteles Face fredag aften på Kolgjini Sales..

Det skriver bl.a. Travronden.

I Euro er det 435.000 – og i dollars 480.000 – sådan cirka.

Og det er ny europæisk rekord for en åring inden for travsporten,

Den tidligere rekord var på 400.000 Euro for hoppen Hunter Valley (Charly du Noyer).

Vi har tidligere skrevet at hoppen ikke var ejerskiftet. Dette er ikke korrekt. Den er ejerskiftet til pseudonymet Ecurie Hunter Valley, og hoppen er meldt i træning hos Björn Goop.

Vore første oplysninger var baseret på det franske centralforbunds sportssystem, der kræver login, hvor hesten kun fandtes i avlsdelen, men på den offentlige side, Letrot.com, fremgår de oplysninger, vi nu har anført foroven.

Aristoteles Face er opdrættet af Lutfi Kolgjini, der gennem agenten Bernie Norén erhvervede følhoppen Just Into You (Donato Hanover) i fol ved Chapter Seven i Harrisburg i november 2017 for 35.000 dollars – 235.000 kroner

Den 9. februar fødte Just Into You et hingstføl, der blev døbt Aristoteles Face.

Og den er nu solgt for 4.7 mi. SEK – eller 480.000 dollars.

En god forretning må man sige!

Tilbage i afstamningen finder vi Mostly Super, der en overgang var i træning her i Danmark hos Steen Juul.