TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Europa Derby: Stærk præstation af svenske Epic Kronos

af | 11. okt 2024 | Nyheder

Det europæiske Derby, Grand Prix de l’UET på Vincennes med en førstepræmie på 200.000 Euro blev vundet af Daniel Redén-trænede Epic Kronos med ôrjan Kihlström, trods en hård udvendige rejse.

Epis Kronos med Ôrjan Kihlström på vej mod sejren. Foto Geny

Ja, selvfølgelig vandt Epic Kronos det europæiske Derby!

Den har jo afstamningen til det.

Muscle Hill som far og Ready Cash-hoppen Firefly som mor, der som mormor har legendariske Etta Extra.

Afstamningen alene gør det selvfølgelig ikke – ellers var det jo for nemt.

Men i Epic Kronos synes de bedste gener at være forenet, og efter en stærk præstation vandt den sikkert i 1.10.7a/2100 m foran den franske hoppe Kiara de Vandel (Charley du Noyer) med Alexandre Abrivard, der leverede en stærk afslutning til andenpladsen i 1.10.8.

Krack Time Atout (Face Time Bourbon) med Paul Philippe Ploquin blev nummer tre I 1.10.9 – samme tid som forhåndsfavoritten East Asia (Ready Cash) med Alessandro Gocciadoro – også i 1.10,9.

Femteplads til norske Powwow (Papagayo E) med Franck Nivard i 1.10.9.

Fra start var der galop for den Schweiziske sejrshest Kalattine samt norske Just Like Heaven – fra spor 8 tog Koctel du Dain med David Thomain spids og førte til in di opløbet.

Epic Kronos, der var nummer to i det svenske Derby, fik 200.000 Euro i førstepræmien