TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Et passende navn

af | Nyheder

Runaway – som kan oversættes med ”løb væk” – og som er navnet på den 6-årige Love You-søn, som trænes og køres af Axel Jacobsen, levede i den grad op til sit navn onsdag eftermiddag på Charlottenlund Travbane.

Runaway med Axel Jacobsen løb væk fra konkurrenterne og vandt sikkert.

Runaway med Axel Jacobsen løb væk fra konkurrenterne og vandt sikkert.

I et løb, hvor genopstandne Classic Grand Cru tiltrak sig den største opmærksomhed, og også var spillet til favorit, var det Runaway, der stjal billedet.

Axel Jacobsen valgte at satse hårdt fra start og kørte i en jævnt 1.14-tempo hele vejen.

Ned ad sidste langside tabte de nærmeste konkurrenter pusten, og Runaway var pludselig 20 meter alene i spidsen.

Det blev for meget for tillægshesten Classic Grand Cru at skulle løbe ind, og Runaway kunne vinde sikkert i ny snorestartsrekord 1.14.0/2000 m.

Runaway ejes af Stald Longsand og er opdrættet af den tidligere travtræner Harry Carstensen.

Classic Grand Cru  med Steen Juul besatte andenpladsen i 1.13.8/2020 m og var således klart godkendt i sin første start efter mave-operationen.