TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Et brækket hovben spøgte

af | 23. nov 2016 | Nyheder

Hun var fantastisk som 2-åring – ja, årgangens bedste uden tvivl, men som 3-års faldt hun totalt igennem.

Bombastic Design

Bombastic Design – Foto: Burt Seeger

Navnet er Bombastic Design efter Prodigious, som efter at have afsluttet 2-årssæsonen med sejr på Vincennes, fra juni til september i år nåede at gøre seks starter, hvoraf ingen endte med sejr og kun et enkelt fejlfrit løb er det blevet til. Træneren Kenneth P. Hansen har mildt sagt ikke været tilfreds med året.

Men hvad er der egentlig gået galt, Kenneth?

– Hun gik jo rigtig godt som 2-års og tjente en masse penge og som 3-års trænede hun også rigtig godt og skulle til og i gang.

– Pludselig blev hun halt og fik så lige en måned ekstra på sig og så skulle vi til at spidse hende til før sæsonen.

– Det blev dog hurtigt klart, at et eller andet ikke var som det skulle være, men modsat havde vi jo betalt til alle storløbene og havde lidt “travlt”.

– Vi havde dyrlæger her der og alle vegne og kunne ikke rigtig finde noget, men da hun havde startet sidste gang i september tænkte jeg, at nu SKULLE vi altså finde ud af noget.

– Hun blev bøjet igennem og der blev lagt blokader, men ingenting hjalp og det viste sig så at det var et brækket hovben i højre bagben, hvilket hun havde løbet med hele sæsonen.

– Bruddet sidder på en måde så det kun var i svingene hun var generet og prognoserne for en opheling er gode.

– Nu har hun stået i boks i otte uger og kom så i folden forleden, hvilket hun “fejrede” med at fise rundt og vride rundt på et bagknæ så nu er hun halt igen.

Hvordan får du hende tilbage?

– Jeg går da ud fra, at når jeg får hende tilbage, så vil hun være endnu bedre end tidligere.

– Hun er glad og tilpas og kommer til foråret så vi kan få en rigtig god derbysæson.

Hun er ikke en hest med “early speed”

– Ja, jeg ved godt, at alle folk siger, at det er alle jeg har, men så vidt jeg husker tjente Photocopy K en kvart million som 2-års og vandt derefter næsten 3/4 mill og bl.a. en derbyprøve.

– Jeg kan godt lide at træne åringerne om sommeren og så bliver de klare som 2-års.

– Nogen er selvfølgelig ikke klar til det og får ikke den bedste 2-årssæson, men jeg satser meget på unghestene for det er jo der pengene ligger her i landet.

Vintertræning?

– Min bane er jo ikke designet til at træne så meget på om vinteren. Her bliver det mest på skridthånd og skridtture samt hurtigarbejder på Skovbo hver 12.-14. dag.

– Nu har hun jo ikke gået et reelt løb det sidste års tid, men hun udvikler sig fint og jeg er ikke bekymret for, at hun ikke har sat muskler nok.

– Bare hun bliver haltfri så skal resten nok komme.

– Jeg havde jo forestillet mig, at hun i år skulle have været til Stockholm og løbe både 11- og 12-tider, men det skete så ikke.

– Jeg holder stadig fast ved, at hvis hun er fejlfri i kroppen er der ingen hopper i årgangen, der slår hende, slutter Kenneth P. Hansen.