TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Eros Zola til start på Enghien

af | 19. okt 2023 | Nyheder

Efter sejren i opvisningsstil på Vincennes i fredags skal Erik Bondo-trænede Eros Zola på lørdag starte på Enghien.

Det var legeværk, da Eros Zola vandt på Vincennes sidste fredag i 1.10.5a/2100 m.
Foto Gerard Forni

Da Eros Zola i fredags sejrede på Vincennes i 1.10.5a/2100 m var det lidt af en overraskelse til 11.40 i vinderodds.

Når Eros Zola med Gabriele Gelormini på lørdag starter på Enghien i Prix de la Porte d’Aubervilliers bliver den danske traver en af favoritterne.

Løbet er udskrevet for 6- og 7-årige travere, der har tjent under 159.000 Euro – Eros Zola er den hest, der er tættest på loftet med 156.624 Euro.

Men ikke mindst præstationen i 1.10.5a/2100 meter gør ham til favorit i lørdagens opgør, hvor distancen er 2150 meter auto.

Eros Zola har trukket spor 5 bag startbilen – der er 13 heste til start.