TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Eros Zola målfotoslået på Halmstad

af | Nyheder

Det var tæt på at Eros Zola med Flemming Jensen havde holdt føringen til målstregen var passeret i V75-7, men parret måtte se sig slået til en andenplads med et hoved.

Mulberry med Henrik Thomsen blev eneste danske vinder på Halmstad Travet denne lørdag, men det var meget tæt på at det var blevet til endnu en dansk sejr.

Længe havde Eros Zola med Flemming Jensen taktstokken i Sølvdivisionen (V75-7), men den blev hårdt angrebet af favoritten Unique Creation med Johan Untersteiner ned gennem opløbet.

Eros Zola med Flemming Jensen må se sig slået til en andenplads af Unique Creation

En overgang så det ud til at favoritten havde overtaget, men Eros Zola kom igen, men så kontrarede Unique Creation og nåede akkurat forbi til sejr på målstregen.

Begge fik noteret 1.13.2a/2140 m.

Der var 62.500 SEK i andenpræmie.

Med Unique Creation som vinder blev gevinsten for 7 rigtige på 5.221 kroner – havde Eros Zola holdt hele vejen hjem var gevinsten blevet på 8.047 kroner.

Der blev 35 kroner i gevinst for 6 rigtige, og ingen præmier til rækker med 5 rigtige.

Den pulje overføres til næste lørdag, hvor V75-løbene køres på Solvalla.

De dansktrænede heste, der lørdag startede på Halmstad Travet hentede tilsammen 173.000 SEK i præmier.