TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Eros Zola fik brudt sejrsrækken

af | 3. dec 2023 | Nyheder

Efter tre sejre i træk i Frankrig fik Erik Zola søndag eftermiddag brudt sejrsrækken, da den startede som favorit i et løb over 2850 meter på Vincennes.

Det så ellers godt ud for Eros Zola med Jean Michel Bazire, der efter en rolig start havde arbejdet sig frem og kunne gå til spids med 1250 meter tilbage.

Tempoet var ret behersket, og op ad langsiden med stigningen så det ud til at Bazire styrede løbet, men op mod svinget begyndte der at komme angreb.

Eros Zola var fortsat førende, men ved 500 meter mærket var der fart på og her slog Eros Zola over i galop og var dermed ude af løbet som diskvalificeret.

Here We Go (Royal Dream) med Julien Dubois vandt sikkert I 1.13.5/2850 m – førstepræmie 26.650 Euro.

Eros Zola endte i 17:10 som favorit.

Det lykkedes heller ikke for Jean Michel Bazire at vinde finalen i Gran National du Trot – et løb han har vundet de sidste syv år!!

Bazire med Ganay de Banville sluttede på en tredjeplads i 1.13.0/2875 m – løbet vandtes sikkert af Caspar d’Angis (Quaro) med Eric Raffin i 1.12.9/2875 – den trænes og ejes af Jean Michel Baudouin.