TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Erling træner på

af | Nyheder

Grand Circle 3-års Championat-vinderen Erling er i fuld gang med forberedelserne til den kommende sæson.

Med fire sejre – heriblandt Grand Circle 3-års Championat for Hingste & Vallakker – og 352.000 kroner i indkørte præmier markerede Henrik Thomsen-trænede Erling (Great Challenger) sig i fjor som en af sin årgangs bedste heste, og forberedelserne til Derbysæsonen er nu i fuld gang.

Erling og Knud Mønster efter sejren i Grand Circle 3-års Championat. Foto KM Foto

-Erling begyndte at træne igen 1. januar og det går fint, selvom han endnu ikke har fået nogle hårde arbejde, men han træner på tre til fire gange om ugen, siger Henrik Thomsen til Travservice.dk.

-Han er meldt i alle årgangsløbene, så det er selvfølgelig det vi går efter, men jeg har endnu ikke talt med ejerne om kommende opgaver.

I samme årgang har Henrik Thomsen også Excuse Me (Zola Boko), der også havde en flot sæson i fjor med seks sejre og 113.000 kroner. Hun kiksede i finalen i Dansk Avlsløb, men sluttede 3-årssæsonen med en fin sejr på Jägersro og rangerer blandt årgangens bedste hopper.

-Excuse Me træner stille og roligt og vi arbejder bl.a. på at få dæmpet dæmpet hendes temperament, der har været lidt for voldsomt indimellem. I år er hun kun meldt i Jydsk 4-årings Grand Prix og Grand Circle 4-års Championatet, men ikke i Derbyet.