Da den 6-årige hoppe Diabel med Eric Raffin lørdag eftermiddag vandt Prix de Blamont på Enghien-banen i Paris, rundede Erik Bondos stald den første million Euro i indkørte præmier i 2025.

Foto Gerard Forni
Sommermeetinget på Enghien er i gang og allerede i lørdagens 2. løb kom Erik Bondos første sejr i meetinget da Diabel (Nad Al Asle Sheba) med Eric Raffin vandt.
Det var en sejr, der betød at Bondo rundende millionen i indkørte præmier i Frankrig i 2025.
Det er fjerde år i træk, at Erik Bondos stald indkører mere end 1 million Euro i Frankrig – i fjor satte han indtjeningsrekord med 2.133.885 Euro.

Foto Gerard Forni
Italienske Diabel sejrede i 1.13.1/2875 meter og fik 20.700 Euro for sejren. I det slagne felt var danske Hollywood Stone med Matthieu Abrivard, der løb 1.14.2 på en niendeplads, men det var så også dens første start siden september i fjor!