TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Eric the Eels 2-årige lillebroder løb 1.11.6

af | Nyheder

Top of the Hill, der er helbroder til derbykandidaten Eric the Eel, blev i nat nummer fem i 2-årsløbet, Garden State på The Meadowlands i ny rekord 1.11.6.

På the Meadowlands blev der i nat varmet op til årets største travdag i dag, The Hambletonian-dag og på programmet stod bl.a. 2-årsløbet, Garden State doteret med 60.000 dollars.

Panamera-opdrættet, Top of the Hill (der i USA hedder Topofthehill S) med Mattias Melander havde dummet sig før start to gange, men denne gang var Muscle Hill-sønnen med fra start, om end Mattias Melander tog den roligt og parret lå længe næstsidst i feltet.

Med 900 meter tilbage begyndte Mattias Melander at køre fremad og fik ryg på løbets favorit, Southwind Tyrion (Muscle Hill) med Åke Svanstedt.

Top of The Hill kunne dog ikke holde ryg på Svanstedts hest rundt i opløbssvinget, men ind på lige bane afsluttede Top of the Hill fint efter 1.07.5 og fik over mål på en femteplads i ny rekord 1.11.6 – der var 3.000 dollars i præmie til den norskejede hest.

Southwind Tyrion med Åke Svanstedt vandt for tredje gang.
Lisa Photo

Southwind Tyrion sluttede af efter 1.07.0 og vandt sikkert i 1.11.2 – det var tredje sejr i lige så mange starter, og det er foreløbig blevet til 122.000 dollars.

Endnu en hest med dansk tilknytning, Muscle Diamond (Muscle Hill – Windylane Hanover) kunne vinde et amatørløb for Annie Stoebe i 1.10.8. Det var hestens første sejr i år.

Muscle Diamond, der er helbroder til Hoppe Derbykandidaten Expensive Attitude, har nu tjent 834.424 dollars i karrieren.