TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Eric the Eel ude af millionløb

af | Nyheder

Panamera Racings 2-åring, Eric the Eel klarede ikke at kvalificere sig til finalen i det italienske storløb, Gran Premio Allevamento.

Lørdag eftermiddag var Eric the Eel (Muscle Hill) med Jos Verbeeck til start i Modena, hvor den skulle forsøge at kvalificere sig til finalen i Gran Premio Allevamento den 9. december i Napoli – et løb med en samlet præmiesum på over 3 millioner danske kroner.

Eric the Eel, der igen er tilbage i træning hos Eric Bondo, gik til start i løbet som storfavorit til odds 2,67.

Verbeeck tog det roligt fra start, hvor først Alouette (Village Mystic) med Edoardo Baldi tog spids, men siden slap til Bjørn Goop-trænede Amelie Grif (Varenne) med Andrea Guzzinati.

Den første kilometer efter 1.16.6 efter en 1.14-åbning,

Mod opløbssvinget satte Verbeeck angrebet ind.

Det bed godt ude sporene for den danskfødte to-åring, der ind på lige bane ved at have kontakt med de førende.

Imidlertid slap kræfterne op hos Eric the Eel, og 100 meter fra mål var det klart, at han ikke kunne vinde.

Fra vinderhullet var Alouette sluppet ud, og den speedede frem til sejr kort foran Amelie Grif. Begge i 1.15.9a/2080 m

En overgang så det ud til at Eric the Eel skulle klare tredjepladsen hjem, men Aladin Effe (Maharajah) med Antonio di Nardo sluttede meget stærkt af samtidig med at Eric the Eel op mod mål fik problemer med at holde sig i trav.

Aladin Effe tog tredjepladsen og dermed den sidste billet til million-finalen, mens Eric the Eel, der slog over i galop umiddelbart efter målstregen, blev nummer fire, begge i 1.16.2.

Der var 900 Euro i fjerdepræmie.