TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Eric the Eel stred tappert i Paris

af | 24. maj 2024 | Nyheder

Danske Eric the Eel blev fredag aften nummer to i det traditionsrige Prix Jamin på Vincennes – en placering, der kastede 22.500 Euro af sig.

Eric Raffin var i sulkyen bag Panamera /Egebro Racings Eric the Eel i Prix Jamin, og han forsøgte først at køre ryg på Usain Töll med Alexandre Abrivard, og da den blev bragt til spids, kom løbets favorit. Ganay de Banville med Jean Michel Bazire lidt senere frem i dødens, og Eric the Eel havde dermed en ny ryg at gå på.

Da Ganay de Banville rykkede rundt i opløbssvinget fik den et par længders forspring, som Eric the Eel ikke formåede at indhente.

Ganay de Banville (Jasmin de Flore) vandt i 1.12.9/2850 m, mens Erik Bondo-trænede Eric the Eel besatte andenpladsen i 1.13.0 – det gav 22.500 Euro i præmie.