TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Eric the Eel sæsondebuterede i flotte 1.13.9!!

af | Nyheder

Besnærende sæsondebut af danske Eric the Eel på Follonica-banen i Italien mandag eftermiddag.

Panamera Racings Eric The Eel (Muscle Hill) med Erik Bondo I sulkyen gik til start som storfavorit i Premio All. Effedue på 1400 meter-banen, Follonica.

Og Eric the Eel skuffede ikke, og sejrede om end det blev lidt spændende til slut.

Bondo valgte at tage en meget rolig start med Eric the Eel, men efter 200 meter begyndte han at avancere fremad ude i andet spor og kom frem udvendigt for den førende.

Rundt i opløbssvinget gik Eric the Eel afgørende frem og ind i opløbet så den ud til at skulle gå mod en overlegen sejr.

Op mod mål bremsede Eric the Eell lidt op samtidig med at tredjefavoritten Arno dell’Est (Exploit Caf) med Antonio di Nardo nærmede sig.

Arno dell’Est blev aldrig nogen rigtig farlig trussel og Eric the Eel vandt sin sæsondebut i flotte 1.13.9a/1600 m.

Arno dell’Est fik noteret samme tid på andenpladsen, mens tredjehesten løb 1.14.7.

Der var 4.600 Euro i førstepræmie.