TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Eric the Eel på kur!

af | 4. jul 2023 | Nyheder

For første gang efter sin fornemme sejr i Harper Hanovers Lopp på Solvalla starter Eric the Eel med Franck Nivard i eftermiddag i kurbyen Vichy i Frankrig.

Eric the Eel er tilbage i løbene for første gang efter sejren i Harper Hanovers Lopp.
Foto Gerard Forni

Vichy har gennem århundrede været kendt for sine mineralholdige kilder, der har tiltrukket gæster fra nær og fjern.

Væddeløbsbanen i Vichy har sit store meeting om sommeren, og i eftermiddag køres det største løb, Grand Prix du Conseil Municipal med en samlet præmiesum på 120.000 Euro.

Her skal Eric the Eel starte med Franck Nivard (Thomas Malmqvist) i sulkyen og den møder bl.a. Kennedy David Békaert (Erik Bondo) -begge heste ejes af Panamera Racing og Egebro Racing.

Selv om Eric the Eel kommer fra en stor Gruppe 1-løb i Sverige, så er det ikke den væddeløbsavisen Paris-Turf har fokus på i en stor omtale på side 3 i mandagens udgave.

Nej, Erik the Eel er blot nævnt i en bisætning.

I stedet har franskmændene fokus på de to heste Jean Michel Bazire starter – Gently de Muze og Elie de Beaufour samt genopstandne Ideal du Pommeau (Matthier Abrivard (Sebastian Guarato), der gik i stykker inden Vintermeetinget kom rigtigt i gang, men som nu er klar til at genoptage karrieren.

Ideal du Pommeau vandt i fjor UET Grand Prix og var spået en stor rolle i Vintermeetinget, men sådan kom det ikke til at gå.

Dagens distance er 2950 meter og det er jo intet problem for at Eric the Eel, der tippes som nummer tre efter Ideal du Pommeau og tillægshesten Izoard Vedaquais med Alexandre Abrivard (Philippe Allaire), men også Kennedy regnes.

Det kan blive en god dansk dag i kurbyen Vichy!