TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Eric the Eel og Erik Clausen på Jägersro

af | Nyheder

To af dansk travsports fremtidshåb, 3-åringerne Eric the Eel og Erik Clausen er blandt de danske heste, der i aften starter på Jägersro.

Eric the Eel her med Rene Kjær . Hesselborg Foto

Eric the Eel (Muscle Hill) med Johan Untersteiner skal forsøge at kvalificere sig til en finale i Breeders Course-serien, der køres på Åberg-dagen den 30.juli.

I 3. løb møder Eric the Eel bl.a. de to Kolgjini-heste Upset Face (Joke Face) med Lutfi Kolgjini og Ubiquarian face (Joke Face) med Adrian Kolgjini, der i deres sidste start løb hhv. 1.12.3a og 1.12.5 over aftenens aktuelle distancen 1640 m auto.

Der er 100.000 SEK i førstepræmie.

Gordon Dahl-trænede Erik Clausen (Broad Bahn) starter i 11. løb – 2140 m volte med det vanskelige spor 5, og møder bl.a. Chili Reerstrup, som Louise Gettermann, denne gang overlader til Conrad Lugauer, Carlos Halbak (Password) med Thomas Uhrberg samt Dollar Dream (Calvin Capar) med Axel Jacobsen

Jägersro er – som Skive Trav – med i samarbejdet om den internationale løbsserie, Super Trot Cup, hvor finalen køres i Berlin lørdag den 3. august.

I aften er der to finalepladser på spil i 4. løb, og her er såvel Christian Lindhardt-trænede 7 Beatriz (Credit Winner) med Peter Ingves som 10 Victory Island (Donato Hanover) med Steen Juul blandt favoritterne – ja, Victory Island er tirsdag formiddag mest spilledede hest i V64-3.

Også Elsebeth Stausholms 6 Usain Cup (Varenne) med Hanna Lähdekorpi er til start i løbet.

Udover de allerede nævnte tager såvel Anders F. Jensen, Ken Ecce og Kasper K. Andersen også turen til Jägersro.