Spidshestene gjorde op om sejren i torsdagens 5+-løb på Cagnes sur Mer, hvor danske Eric the Eel blev den bedste fra tillæg på en tredjeplads.
Selv om Eric the Eel med Franck Nivard stred tappert og kom hjem i 1.12.7/2950 m så kom han aldrig ind i afgørelsen i 5+-løbet, Prix de la Cote d’Azur.
Længe var det spidshesten Ideal du Rocher med Francois Lagadeuc xder var toneangivende, men den blev nedkæmpet af en anden spidshest, Floreal (Up and Quick) med Robin Bouvier, der sejrede i 1.13.1/2925 m – samme tid fik Ideal du Rocher noteret på andenpladsen.
Der var 58.500 Euro i førstepræmie til Floreal, der gav 10 gange pengene som vinder.
Eric the Eel var bedst af tillægshestene og hjemførte tredjepræmien på 18.250 Euro i 1.12.7.
Feltets anden danskejede deltager, Kennedy med Gabriele Gelormini sad sidst i feltet undervejs og sluttede på 11.pladsen i 1.13.2/2950 m.
