TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Eric the Eel har smag for Bordeaux

af | Nyheder

I eftermiddag starter danske Eric the Eel for anden gang på banen Le Bouscat i Bordeaux og er klar til at følge sin overlegne sejr fra den 12. december op.

I den den store væddeløbsavis, Paris-Turf får Eric the Eel fin omtale før torsdagens start i Bordeaux.

Efter en løbspause på 11 måneder vendte Panamera og Egebro Racings Eric the Eel tilbage i løbene den 12. december på banen i Bordeaux, hvor den vandt en overlegen sejr i Grand Prix de Noel over 2650 meter volte i 1.13.5.

I eftermiddag har træner Tomas Malmqvist igen sendt Eric the Eel til Bordeaux, hvor den atter genforenes med Cedric Parys.

Parret starter i Grand Prix d’Hiver, doteret med 53.000 Euro – distancen er igen 2650 meter volte, men konkurrencen er skærpet, idet der fra 25 meter tillæg bl.a. starter Cash du Rib med J. L. Cl. Dersoir, der kommer med frisk sejr fra Cagnes sur Mer i 1.11.8/2700 m og som tidligere har præsteret 1.12.6 på den aktuelle distance i Bordeaux.

Løbet køres klokken 15.52 og DanToto har spil til løbet.