TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Er vikaren lige så god?

af | 17. jan 2020 | Nyheder

Rene Kjær har i år været særdeles skarp med sine tips til danske væddeløb. I denne uge er super- tipperen på ferie, og i stedet har Derby25 fået traveksperten Nicklas Lindblad til at give tips til løbene i Skive.

Er Nicklas Lindblad i lige så fin form som Rene Kjær har været det i år, når det gælder om at tippe til løbene?

Det får vi et fingerpeg om i eftermiddag, hvor Nicklas Lindblad har lavet nedenstående tips til Dynamit-fredagen på Skive Trav.

Dagens Blanke i V5:

Nr. 5 Epicwildfire M (V5-4)

Min ugarderet i V5-spillet bliver Epicwildfire M T i dagens 4 afdeling. Der har hele tiden været forventninger til hesten, og den viste ved flere lejligheder sidste år, at den ikke er langt fra årgangstoppen i en stærk besat årgang. (Empire, Emoji, m.fl.)

Jeppe Rasks 4 års håb kommer dog tilbage efter en lille løbspause, men de værste modstandere i dette felt har dårligere startspor, og jeg tror tidligt Epicwildfire M T kan komme til føring og derved styre slagets gang.

Dagens skarpe:

Nr. 3 Umbra i dagens 4. løb. (V5-3/V4-1).

Jeg spiller ingen kuponer i dag uden UMBRA. Det er en hest i absolut topform, og den har været imponerende i de fire starter, den har gjort hos Team Bo Westergård. Umbra tåler at bestille noget undervejs og får derfor ingen problemer med den længere distance.

Der er gode modstandere fra 20 meters tillæg, men jeg tror, at Nicklas Korfitsen har en stor vinderchance, hvis han får timet pacen rigtigt.

Dagens joker:

Nr. 6 Dia A Bærs 2. Løb /V5-1

Dia A Bærs er ikke en type som samler på ettaller, og der er umiddelbart også et par modstandere, som er bedre i dagens løb. Men hesten er uhyre starthurtig, og de bedste modstandere er ustabile og har tilmed dårligere startspor.

Hvis favoritterne svigter, så kan Bent Svendsen qua hestens starthurtighed måske levere overraskelsen i V5-1.

Dynamit-fredag hos Derby25 betyder muligheden for at vinde en halv million kroner, hvis man enten er ene om at have løst eller V5-spillet – og vinderkuponen vel at mærke er spille hos Derby25.

Inden Dynamit Fredag på Skive Trav er der 1.4 millioner kroner at skyde efter i V65-spillet på Eskilstuna. Her er nemlig en overført jackpot på 400.000 kroner forlods i puljen.,

Link til Derby25 – klik her