Med to sejre i tre starter på Billund Trav torsdag har Rene Kjær nu vundet 91 sejre i år og er klart førende i kampen om Landschampionatet.
I 2018 lykkedes det for Rene Kjær at bryde Birger Jørgensens dominans og hjemføre Landschampionatet med 133 sejre,
Meget tyder på, at det også vil ske i år, hvor Rene Kjær foreløbig har vundet 91 sejre og måske er på vej til sin bedste sæson nogensinde!
Torsdag var Rene Kjær til start tre gange på Billund Trav og to gange kom han på æresrunde.
Først med Mikael Poulsen-trænede Alvin C G (Igor Font) i Niels Krarups Mindeløb og siden med Morten Juul-trænede Jesse Schermer (Muscles Yankee), der efter et løb i vinderhullet fik angrebsplads in på lige bane og afsluttede stærkt til sejr foran en forbedret Fireblade med Knud Mønster, der imidlertid rullede over i galop 20 meter før mål.
Vindertiden var her så fin som 1.13.6a/2140 m.
Det var kun med Grace Egedal Rene Kjær svigtede.
M h t Landschampionatet så har Birger Jørgensen 72 sejre, Steen Juul 60 sejre, Flemming Jensen 53 sejre og Jeppe Juul 52 sejre.