TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Er Perard Danmarks ældste travhest?

af | 27. mar 2017 | Nyheder

Tidligere på måneden døde Danmarks måske ældste traver, den 34-årige Kingston Net og inspireret af vor omtale har Helle D. Jensen fra Fyn skrevet til os om sin 29-årige traver.

Helle D. Jensen skriver:

Min pensionerede travhingst Perard er nu 29 år og han hygger sig herhjemme på mit landsted sammen med en anden ældre dreng, Helmer ( Mr Helmetbranch ) som nu er 23 år. Jeg ejer også lillesøsteren til Perard – det er Viennetta som nu er 25 år.

Perard og Viennetta har jeg opdrættet sammen med mine forældre… Perard startede i løb til og med det 12. år. Han vandt aldrig løb men var nummer to og tæt på nogle gange.

Jeg havde ham med i Gelsenkirschen i 14 måneder, da jeg var ansat hos Preben Kjærsgård og havde også Perard med, da jeg i en del år arbejdede hos Kjærsgård på Lunden.

Perard, der er efter Jerard – Eine Ege, startede 62 gange, tog seks anden og 7 tredjepladser, satte rekord 1,18.6 og tjente 35.360 kroner.

Er Perard Danmarks ældste nulevende travhest?