TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Er fransk unghestestjerne 38 millioner værd?

af | 22. dec 2018 | Nyheder

3-årige Face Time Bourbon ser ud til at blive fransk travsports næste store stjerne – nyligt vandt den Criterium des 3 Ans legende let, og den har kun tabt et løb i karrieren. Nu er den syndikeret som avlshingst.

Man skulle tror, at det var et tilbud på en fersk Juleand til 50 kroner/kiloet, der var tale om, da 65 andele i Face Time Bourbon forleden blev udbudt til salg i Frankrig.

De var solgte i løbet af få timer!

65 andele, der giver ret til at få en hoppe bedækket ved Face Time Bourbon i hingstens levetid, blev solgt for 80.000 Euro stykket – det er 600.000 kroner!

Eller i alt 38,8 millioner kroner!

Face Time Bourbon – og så de andre. Foto Gerard Bourbon

Face Time Bourbon, der vil blive brugt i avlen i 2019, vil komme til at koste 20.000 Euro i bedækningstakst i Frankrig, hvor han må bedække 100 hopper (franske).

Men allerede nu tales der om, at indehavere af bedækningsretter sælger bedækningen for 2019 for 23.000 Euro!

På Prix d’Amerique-auktionen 2019 kommer en af anparterne under hammeren, og det ventes, at prisen for den vil blive 120.000 Euro!!

Sætte vi alle 65 anparter til 120.000 Euro betyder det, at Face Time Bourbon vil have en værdi af 58,2 millioner kroner.

Og dertil kommer så de op til 35 bedækninger, der årligt kan sælges ved siden af!

Face Time Bourbon ser da også ud til at være noget ganske særligt.

Han startede to gange som 2-åring i 2017, hvor han sejrede sikkert begge gange.

I år er det blevet til 8 starter og 7 sejre – kun i årets anden start kiksede Face Time Bourbon, da han galoperede.

Ellers har den store Ready Cash-søn været sikkerheden selv, og siden den 15. september har det været med Björn Goop som fast kusk i løbene.

Goop og Face Time Bourbon har startet fem gange sammen og har bl.a. vundet EM for 3-åringer i 1.12.3a/2100 m og senest Criterium des 3 Ans i 1.14.4/2700 m.

Face Time Bourbon med Björn Goop Arkivfoto Gerard Forni

Face Time Bourbon bærer de mest hotte blodlinjer i franske travsport med Ready Cash som fader og en Love You-moder, der har Etta Extra som mormor – Etta Extra, der bl.a. er moder til Mara Bourbon, Qualita Bourbon, Sam Bourbon m.fl.

Face Time Bourbon ejes af en gruppe, der omfatter italienske Scuderia Bivans og Renate Bruni, franske Pierre Pilarski og Sebastian Guarato samt opdrætteren, tyske Rainer Engelke.

Sebastian Guarato træner Face Time Bourbon, og han kørte den i øvrigt i dens første start.

Face Time Bourbon, der foreløbig har tjent 327.150 Euro (2,4 mio. kr) i løbskarrieren, er næste gang meldt den 6. januar og derefter i et løb på Prix d’Amerique-dagen den 27. januar.,