Med en overlegen sejr i ny dansk rekord aspirerer Tumble Dust til titlen som storfavorit i Broad Bahn Dansk Travderby om 14 dage.
Der havde været fine præstationer i Derbyprøverne frem til 10. løb, hvor Tumble Dust skulle starte.
Tycoon Conway Hall med Steen Juul havde gjort det man ventede af ham og havde vundet sin prøve 1.16.2a/2500 m foran Tor Mento i 1.16.4, og Steen Juul havde atter været forbi vindercirklen med Thunder Peak (Quatre Juillet), der lidt overraskende kunne vinde, da storfavoritten Tano Bork havde en offday, og aldrig kom ind i kampen om sejren.
Det gjorde til gengæld Thengill med Peter Untersteiner, men i et forsøg på at fange Thunder Peak slog Thengill over i pasgang for derefter at galopere. Den havde nok ikke nået Thunder Peak, men var blevet nummer to.
I en åben afdeling viste Tango Vang med Jeppe Juel sig bedst, hvor svensktrænede Tokio Hotel Hall med Bjørn Goop i lang tid var førende, men den fik problemer med kadencen i opløbssvinget, og så var vejen banet for Tango Vang.
I den sidste afdeling var modbuddet til Tumble Dust Triton Sisa, der kom med en meget flot sprintersejr på Åby i bagagen.
Her kom den aldrig rigtigt ind i løbet, og sluttede på en femteplads i 1.15.1.
Her var Tumble Dust den store oplevelse.
Bjørn Goop sad bare og holdt i den amerikanskstammede hingst, der ind i opløbet bare øgede tempoet og afstanden til konkurrenterne og vandt i ny dansk rekord 1.13.5a/2500m.
Den gamle rekord havde Ray Damsgaard og den var også sat ved sejr i en Derbyprøve.
Tumble Dust er efter Crazed – Affinity, der tidligere har født bl.a. Hard Livin 1.10.1 – 4.7 mio. SEK,  Photo Maxx 1.10.7 . 601.000 dollars samt en lillesøster, Anna Greta (Chocolatier), der har kvalifieret sig til finalen i E3, Kort for hopper pÃ¥ lørdag, ‘
Tumble Dust er opdrættet af Thomas Lind-Hokm, Stutteri Dust i Skive.
Med søndagens præstation in mente, og med de præstationer, som Tumble Dust har lavet i Sverige, hvor den trænes af Tomas Malmqvist, så må det være Derbyfavoritten 2014!