TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Er det Starlet Beats afløser?

af | Nyheder

For nogle år siden havde Bent Viborg Pedersen fra Nørre Nebel stor glæde af Timberland-datteren Starlet Beat, der var en af sin årgangs allerbedste hopper. Nu er Starlet Beat i avlen, men Bent Viborg har afløseren klar.

Starlet-Beat1905KM

Starlet Beat – her med Jeppe Juel – var en hoppe, som Bent Viborg havde megen glæde af, Nu har han afløseren klar i Avenue Boulevard, KM Foto

Starlet Beats afløser er den 3-årige hoppe, Avenue Boulevard, som Bent Viborg købte på Aalborg-auktionen for to år siden for 70.000 kroner.

For en måned siden debuterede Avenue Boulevard (Ganymede) i Aalborg med en sikker sejr for Birger Jørgensen i 1.18.3a/2140 m og i eftermiddag er parret favoritter i 4. løb, DTCs 3 års Serie på Billund Trav.

– Siden starten i Aalborg har jeg trænet hende normalt, og alt virker i orden med hende, fortæller Bent Viborg til travservice.

– Hendes lungekapacitet er fuldt på højde med hvad Starlet Beat havde på det tidspunkt, men jeg har taget Avenue Boulevard meget roligt, frem til nu da hun er en ret stor hest. Desuden har jeg haft stor nytte af hestemassøren Dorthe Ringer, der kommer og gennemgår Avenue Boulevard med mellemrum.

– Jeg tror, at vi har en god chance for at vinde igen i eftermiddag. Avenue Boulevard er hurtig fra start, og kan tage spids fra sit indvendige startspor. Hun skal vel løbe omkring 1.17 for at vinde, men jeg tror faktisk også, at hun kan bedre, hvis det skulle blive nødvendigt, siger Bent Viborg.

Starlet Beat satte rekord 1.13.0 og tjente 745.750 kroner og er nu følhoppe hjemme hos Bent Viborg i Nørre Nebel.

– Hun er sat til at fole den 13. maj ved Farifant, og derefter skal hun bedækkes ved Prix d’Amerique-vinderen Up and Quick, slutter Bent Viborg.

Baneprogrammet til onsdagens løb på Billund Trav kan downloades fra dette link –klik her