TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Er det i dag Færgemanden rejser sig?

af | Nyheder

Hidtil har sæsonen kun budt på en enkelt sejr til Årets Hest 2017, Dontpaytheferryman og for så vidt er der intet, der tyder på at Stutteri Hole in Ones Cantab Hall-søn, skulle rejse sig i eftermiddag, men….

Dontpaytheferryman. Foto: Ole Hindby

Peter Rudbeck melder Dontpaytheferryman i fineste form før starten Grand Circle 4 års Championatet på Billund Trav i eftermiddag.

Det har han gjort tidligere, hvor to-årsstjernen så alligevel har skuffet.

I eftermiddag har Peter Rudbeck overvejet at sende ”Færgemanden” til start uden sko og med lukket hovedlag.

Det kan måske være de trick, der får hesten til at præstere optimalt.

At den med en negativ præstation har udsigt til at blive vallak, aner den jo ikke, men det vil ifølge Stutteri Hole in Ones hjemmeside kunne ske, hvis ikke hesten leverer en ordentlig præstation i eftermiddag.

Men ret beset ligner Grand Circle-championatet et opgør mellem 2 Dumbo – nu med Morten Friis, da Gordon Dahl er udelukket – og 7 Daytona med Steen Juul.

Måske kan 9 Dortmund blande sig – især med hårdt tempo undervejs.

I Consolationløbet kan 2 Damien Shadow – nu med sin nye træner Steen Juul i sulkyen – være et godt vinderbud.

Rund om Grand Circle-løbene er der Liga-finaler, der bortset fra Liga 1 og 2 er fuldt besatte.

På Fasttrackracing.dk er kuskekommentarer, eksperttips og baneprogram – klik her