TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Er det her årets første føl?

af | 4. feb 2021 | Nyheder

Den 5. januar blev der født et hoppeføl hos Marianne Pedersen i Hjallerup – er det ikke årets første travføl i Danmark?

Kadokomvæk

Den første melding om et føl født i 2021 fik vi i sidste uge fra Panamera Racing, og udnævnte det derfor til at være årets første travføl i Danmark.

Det fik Marianne Pedersen i Hjallerup til at reagere, for den 5. januar havde hendes hoppe, Tarapaca nemlig født et hoppeføl efter Ravenna.

Føllet, der allerede er døbt Kadokomvæk må altså – indtil andet er bevist – betragtes som årets første travføl i Danmark.

Moderen Tarapaca er efter Ens Snapshot – Born in Hell og satte rekord 1.13.2 og tjente 56.831 kroner. Tarapaca er helsøster til bl.a. Snapshot DK 1.13.8 – 137.618 kr. og Bjarne B P 1.14.0 – 122.643 kr.

Tarapaca har tidligere født en hingst, Hultman – også efter Ravenna.

Har din hoppe også fået føl – eller når din hoppe får føl – så send en mail til info@casa35.com med oplysninger om føllet og også gerne et foto.