TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Er det fremtiden?

af | Nyheder

Fra tidligere hestesportsjournalist, Robert Nedergård (Nero) har vi modtaget et uddrag fra bogen “Deb røde Merkur” som man kan købe på Saxo.dk.

Bogens handing udspiller sig i 2024 – altså om 10 år – og kommer ind på væddeløbssportens problemer!

Familien Marianne og Lukas Banestorp i Nykøbing F var stået tidligt op. Sammen med tvillingerne, Bill og Lunde, var det blevet besluttet, at de sammen skulle fejre drengenes 10 års fødselsdag med en tur på Bakken. Der havde de aldrig været.

Året var 2024, og sommervejret var akkurat lige så godt som det år, drengene kom til verden. Allerede ved nitiden dampede de af sted i deres El-bil. De kunne formentlig nøjes med at skifte batteri to gange, hvis de holdt en passende fart.

Lukas havde fundet ud af, at der var oprettet en ladesstation på selve Bakkens parkeringsplads. Man skulle bare huske sin IP – taste bilens registrering og den selvvalgte kode. Så var batterierne fuldt ladet op, når de skulle hjem.

De standsede op på Klampenborgvej. Det var ikke med vilje, et eller andet i bilens elektriske system satte en alarm i gang. For at komme videre skulle bilen bruge et reservebatteri, men den rakte kun til cirka 300 meters kørsel. Derfor måtte de finde et sted, hvor de kunne holde.

Lukas kendte lidt til området og tænkte straks på parkeringspladsen over for den nu nedlagte Galopbane.

Herfra ringede han til Falck, der lovede at komme forbi med et fuldt opladet batteri – og samtidig finde ud af, hvor fejlen var. Han havde prøvet det før – bilernes kørebatterier var ikke lige gode. Og det var som regel dem, der var noget galt med.

Bill og Lunde var blevet lidt knotne over denne start på deres fødselsdag. Men både Marianne og Lucas lovede drengene, at de nok skulle komme på Bakken. Men foreløbig måtte de vente til Falck dukkede op, og derfor tog de frokostkurven frem og satte sig til rette på græstæppet.

Falck var stadig ikke kommet, da de var færdige med at spise, så derfor gik drengene nu på opdagelse.

De løb over Klampenborgvej og ind gennem den gamle næsten faldefærdige indgang. Kiggede på de røde bygninger – fik øje på en mærkelig vægt med store visere, Den virkede endnu. Længere ind i den forreste bygning var der flere andre interessante ting, også et par baderum, men – det var lukket for vandet.

Nu hørte de deres bil dytte tre gange – Falck var åbenbart kommet, og så kunne de snart komme videre. Så de skyndte sig tilbage, og fem minutter senere parkerede Lukas bilen ved en af El-standerne – nu skulle fødselsdagen fejres.

Hvorfor er Galopbanen lukket?, spurgte drengene i munden på hinanden. 

”Det skal jeg nok svare på,” sagde Marianne, men det er en lang historie. Det begyndte da Regeringen blandede sig i væddeløbssporten. Efter de havde malket den for kontanter i mere end halvtreds år … syntes de i Folketinget – at det var bedre at satse på Lotto end på heste.

Siden gik det bare ned ad bakke – nå ja, Bakken – nu er vi her. Tillykke Bill og Lunde…