TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Er det årets Hambletonian-vinder?

af | Nyheder

Lørdag vandtes det store canadiske 3-årsløb, The Goodtimes Stake af Jimmy Takter-trænede Wolfgang med Yannick Gingras i sulkyen, og hvis trenden fra 2014 og 2016 følges, så vinder Wolfgang The Hambletonian Stake.

I 2014 vandt Marion Marauder the Goodtimes Stake

I 2016 vandt Trixton the Goodtimes Stake.

De vandt nogle uger senere begge The Hambletonian Stake.

Så hvis der er en trend, så er Wolfgang årets vinder af The Hambletonian.

Og det er bestemt ikke utopi, at det kan ske!

Wolfgang med Yannick Gingras – mod The Hambletonian! Foto New Image Media

Wolfgang viste allerede sidste år, at han hørte til i årgangens top og vandt 3 sejre i 10 starter og tjente 316.275 dollars. Han vandt bl.a. Matron Stake og var nummer to i Valley Victory Trot.

I år debuterede Wolfgang med Yannick Gingras med sejr i forsøg til Goodtimes Stake på Woodbine/Mohawk i Canada i 1.10.8, og det var også her han i nat vandt en meget let sejr i 1.09.8 i finalen  – fire længder foran Stormont Ventnor (Justice Hall) med Philippe Hudon i 1.10.2, mens Alarm Detector (Chapter Seven) med Trevor Henry blev nummer tre i 1.10.5. Der var 133.000 dollars i førstepræmie.

Wolfgang kostede som åring 60.000 dollars, da han blev solgt til Brixton Medical (i Sverige Stall Zet), Göran Falk, Hatfield Stables og Fair Island Farm.

Wolfgang tilhører første årgang efter Kentucky Futurity-vinderen My Mvp (Cantab Hall), der er staldkammerat til Wishing Stone på Sugar Valley Farm i Ohio, hvor My Mvp står til 4.000 dollars.

Moderen til Wolfgang er Summer Savory (Mr. Vic), der også er moder til Chef Lee, der er helbroder til Wolfgang.

Chef Lee har rekord 1.10.6 og tjent 325.009 dollars

Yannick Gingras vandt endnu et stort travløb. Det var med USA’s bedste ældre hest, Hannelore Hanover (Swan for All), der sejrede i The Armbro Flight Stakes i 1.09.6 – her var der 125.000 dollars i førstepræmie.