TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Er der mulighed for et godt køb på Lundens hingsteauktion?

af | Nyheder

Mandag klokken 18.00 slutter auktionerne over bedækninger på Lundens hjemmeside, og i forhold til samme auktion i fjor ser det ud til at der kan gøres gode køb.

Det er primært sæd efter hingste fra Menhammar og Stall Zet, der udbydes, og pt er det højeste bud afgivet for en bedækningsret ved Readly Express og lyder på 51.000 kroner.

I fjor sluttede auktionen på Readly Express med et hammerslag på 100.000 kroner.

Det var dog ikke det højeste slutbud – det blev afgivet på Calgary Games og lød på 110.500 kroner.

Lige nu er der bud 38.000 kroner for bedækningsretten på Calgary Games.

I forhold til i fjor er der ikke den store interesse for pacerhingsten, Hayden Hanover, hvor to bedækningsrettigheder solgtes for hhv. 33.000 og 25.000 kroner.

I år er der budt 3.500 kroner!

Også Tobin Kronos er dykket – fra 19.000 kroner og til pt 2.000 kroner og Zola Boko i fjor budt op i 23.000 kroner og pt 2.500 kroner.

Link til auktionens hjemmeside – klik her

OBS I fjor solgtes hingstebedækningerne i SVENSKE KRONER.