TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Er 13 et heldigt tal for Festival of Speed?

af | Nyheder

I aften kan derbyvinderen Festival of Speed med Steen Juul vinde sin sejr nummer 13 i karrieren i lige så mange forsøg. For nogen er 13 et heldigt tal – for andre forbundet med uheld!

Den polsk-amerikanske matematiker, Stanislaw Ulam definerede i 1955 en talrække, som han kaldte for ”de heldige tal”.

Rækken består af i alt 23 tal – og blandt disse er 13!

13 er altså et ”heldigt tal”.

Da vi senest havde en dansk derbyvinder, Treasure Ås, der som ubesejret stillede til start i Aalborg Store Pris havde den vundet 16 sejre i træk – og var altså på jagt efter sejr nummer 17!

Tallet 17 er ikke med i Ulams række over heldige tal – og Treasure Ås vandt heller ikke sin 17. sejr i træk!

Tro eller overtro!

Held eller uheld!

Der er mange faktorer, der spiller ind i et hestevæddeløb.

Festival of Speed med Steen Juul har endnu ikke været i nærheden af et nederlag.

Derbyvinderen Festival of Speed kan i Aalborg Store Pris vinde sin sejr nummer 13 i træk! Foto Burt Seeger

I bare nogenlunde forfatning tager derbyvinderen også sejr nummer 13 i aften – selv om konkurrencen nu er udvidet med amerikanerne King Slayer med Jeppe Juel og Stonefire US med Bo Westergaard.

Distancen er 2140 meter auto og der er 75.000 kroner i førstepræmie.

Steen Juul sidder også bag favoritten i Consolationløbet, der køres som 3. løb over 1640 meter auto og med 25.000 kroner i førstepræmie.

Favoritten er Gordon Dahl-trænede Coventry Hall, der ikke har startet siden sejren i Sprintermesteren i Billund.

Nu får den starten i aften som en forberedelse til Grosser Preis von Deutschland den 3. oktober i Hamburg.

Rene Kjær har set nøje på løbene i aften og hør hans vurdering på Derby25 – klik her


Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her

Derby25 har igen supertilbuddet som alle bør benytte sig af!

Spil V65 til Aalborg – vinder du ikke får du dit indskud på op til 100 kroner tilbage!!

Læs mere på dette link – klik her