TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Enjoy Banker imponerede stort

af | Nyheder

Fin succes for Bo Westergård på Åby.

Enjoy Banker (Lavec Kronos) leverede en forrygende indsats i aftenens V86-løb for Bo Westergård, hvor den svenskfødte og -ejede 4-åring gav opvisning i tiden 1.13,0a/1640 meter.

Enjoy Banker, der kom med en frisk sejr fra Axevalla i bagagen, var ikke med i kampen om føringen, men fik til gengæld et perfekt løb i andet par udvendig, og da Bo WestergÃ¥rd med 550 meter tilbage trak ud til angreb i tredje spor, sÃ¥ gik det stærkt – rigtig stærkt.

I et imponerende speedryk fik Enjoy Banker et stort forspring, og selvom han blev lidt magelig op mod mål, blev sejren ganske overlegen med en førstepræmie på 60.000 SEK.

Bo Westergård havde yderligere fem heste til start på Åby. Bedst gik det for Nu Love S.S. med Nicklas Korfitsen, der blev nummer tre (15.000 SEK) i tiden 1.14,3a/2140 meter.

Derudover blev det til et par sekundære placeringer til Thai Baratheon og Umbra. I alt indkørte Westergård-stalden 85.400 SEK i aften.

Bo Westergård havde også to heste med i prøveløbet, der begge blev godkendt.

Norske Goldstile (Nu Pagadi) sÃ¥ blændende ud som “vinder” i tiden 1.16,3/2140 meter og kan mÃ¥ske endelig leve op til forventningerne efter at ha’ skuffet fælt i sine første starter for Bo WestergÃ¥rd.

Staldens anden prøveløbsdeltager, ligeledes norskfødte Hicko Hell Racer (S J’s Photo) med Nicklas Korfitsen kom hjem pÃ¥ 1.19,6/2140 meter.

Bugsy blev træt
Ken Ecce var også på plads med Bugsy (Jaded), der vandt en fin sejr sidst parret gæstede Åby, og på dén baggrund blev den svenskfødte 4-åring gjort til næstfavorit i V86-1.

Bugsy fik også som ventet spids og efter en åbning i 10-tempo de første 500 meter, fik Ken Ecce dæmpet til 1.14,6/1000 meter.

Den danske ekvipage fik dog mere eller mindre konstant tryk hele vejen og var slået ind i sidste sving.

Bugsy sluttede uplaceret i tiden 1.15,5a/2140 meter.