TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Engang var det centrum for travet i Nordsjælland

af | Nyheder

Klokken 0415 fredag morgen fødte Aura Garbo et hoppeføl hos Tonny Lerche i Langstrup i Nordsjælland.

Hoppeføllet efter Canepa Hanover – Aura Garbo – fotograferet to timer efter fødslen fredag morgen.

Der var engang landsbyen Langstrup ved Fredensborg var centrum for travsporten i Nordsjælland.

Ikke blot var det her Walther Kaiser-Hansen købte gården Digelsgaard og etablerede et træningscenter, men blot et godt ejendomsmægler stenkast fra Digelsgaard ligger Toftegaard, hvor Ole Christensen og hans Stutteri Langstrup var – det var her Devacourt bl.a. var opstaldet og det var her alle L-hestene kom fra. Også Ole Christensens søn, Leif Christensen var aktiv inden for travsporten og kørte som amatør og drev Stutteri Avlholm.

Ejendommen som Tony Lerche bor på, har tidligere været rammen om Familien Godtfredsen, der også havde travheste og hvor datteren Lene – nu gift Wang – fortsat er aktiv i travsporten. Storebroder Jan Godtfredsen var en overgang jockey hos såvel Walther Kaiser som hos Preben Kjærsgaard.

Digelsgaard er nu ridecenter – der er også rideheste på såvel Toftegaard som på Avlholm, så Tony Lerche er eneste, der fortsat har travere på sin jord.

Lerche har fire følhopper – udover Aura Garbo, der ikke bedækkes i år – er det Risky (Mastery), der skal fole ved Zola Boko inden for de nærmeste uger samt de to hopper, der ikke blev bedækket i fjor, Nice Vici (Daguet Rapide), der er insemineret ved Zola Boko og Bon Voyage Vixi (Buvetier d’Aunou) der er insemineret ved Bvlgari Peak.

Desuden har Theodor Racing to hopper opstaldet hos Lerche – Beate Garbo (Turbo Sund), der netop har fået hoppeføl efter Who’s Who samt Freja Garbo (Great Challenger), der netop er insemineret med Vivid Wise As.

Går vi bare lidt uden for Langstrup så fandtes bl.a. Stenklammergården som travstutteri og Henning Jensen som opdrættede tophopper som Vakre Sue og Tally Lloyd.

Og på Langstrupvej 47 opdrættede Annette Jørgensen derbyvinderen Frække Frederik!

Og der er helt sikkert mange andre, der kunne nævnes.