TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Endnu et hingstføl på Stutteri Wynn

af | 5. maj 2024 | Nyheder

Den franske hoppe, Jolie Journey fødte lørdag eftermiddag hingstføl efter Nuncio – det er hendes tredje hingsteføl i træk.

Joie Journey er ustartet og født i 2019. Hun er sendt direkte i avlen og hendes første afkom er Ezra Wynn (Nuncio), der i fjor solgtes på auktionen på Åby for 240.000 SEK.

På Elitlopp-auktionen senere på måneden kommer hendes andet afkom, Wilson Wynn (Greenshoe) under hammeren som katalog nummer 36.

Hingstføl efter Nuncio – Jolie Journey

Og nu har Jolie Journey altså født en helbroder til Ezra Wynn.

Jolie Journey er efter Bird Parker – Dolce Notte v. Coktail Jet.

Hun kommer ud af en af Jean Pierres Dubois stærkeste hoppelinjer, der bl.a. har givet Love You, Repeat Love, Nice Love, Private Love m.fl.

Jolie Journeys næste partner bliver Chapter Seven-sønnen, Justice, der er opstaldet på Broline, men som herhjemme udbydes af Stutteri Shadow.