TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Endnu en imponerende Ready Cash-søn

af | 26. sep 2016 | Nyheder

Den 4-årige italienske Ready Cash-søn, Traders imponerede stort søndag eftermiddag på Vincennes, hvor den vandt i 1.12.3/2700 m volte.

Traders vandt let i 1.12.3/2700 m og er en hest med internationalt potentiale. Foto Gerard Forni

Traders vandt let i 1.12.3/2700 m og er en hest med internationalt potentiale. Foto Gerard Forni

Traders er endnu en toptraver fra Phillippe Allaires træningskvarter, og er en hest med internationalt potentiale.

Søndag eftermiddag vandt den suverænt et 4-årsløb på Vincennes i 1.12.3/2700 m foran Carat Williams (Prodigious) i 1.12.7.

Traders var i spids efter 600 meters kørsel og blev der let løbet ud.

Der var 36.000 Euro i førstepræmie og sejren var den femte i karrieren.

Traders er som nævnt efter Ready Cash, mens moderen er Graziella. Hun er efter franske Giant Cat og ud af den amerikanske hoppe, Working Mom (Baltic Speed).

Dollar Macker vandt sikkert sin monte-debut. Foto Gerard Forni

Dollar Macker vandt sikkert sin monte-debut. Foto Gerard Forni

Phillippe Allaire vandt også dagens hovedløb, Prix des Elites – et monteløb med en samlet præmiesum på 240.000 Euro.

Her fik den gode 4-åring Dollar Macker (Saxo de Vandel) sin monte-debut. I sulkyløbene har den stået i skyggen af staldkammeraten Django Riff (Ready Cash), men her og i den nye disciplin var Dollar Macker suveræn med Yoann Lebourgeois i sadlen overlegen og vandt i 1.12.7/2150 m volte – præmie 108.000 Euro.

På andenpladsen kom Bellissima France (Blue Dream) med Mathieu Abrivard i 1.11.5/2200 m, mens endnu en Allaire-hest, Dhitki Vedaquais (Thorens Vedaquais) med Anthony Barrier blev nummer tre i 1.13.5/2150 m.

Et Gruppe III-løb vandtes sikkert af Jägersro-hesten Spartan Kronos (Muscle Hill) med Conrad Lugauer i 1.12.3/2700 m – præmie 38.250 Euro. Her var Allaires frontrunner Bugsy Malone (Ready Cash) med Yoann Lebourgeois nummer to i 1.12.5.

Sparten Kronos med Conrad Lugauer vandt en sikker sejr. Foto Gerard Forni

Sparten Kronos med Conrad Lugauer vandt en sikker sejr. Foto Gerard Forni